Om os
Harridslev Smede og maskinforretning A/S ejes af Michael Laursen, og omfatter desuden fem medarbejdere samt Michaels samlever Karina S. Andersen, som står for bogholderiet.
Virksomheden har autorisation til VVS, Gas, Olie, Kloak og Køl, og er ligeledes kompetente indenfor varmepumper og solvarme.
Der lægges vægt på udvikling og dygtiggørelse, således at kunder altid kan være sikre på at få opgaver løst til fuld tilfredshed.
“Harridslev Smede og maskinforretning A/S sætter en stor ære i, at arbejdet altid afleveres til rette tid, til aftalte pris og med kvaliteten i top.”
”Tag os med på råd fra starten. Vi er store nok til at løfte tunge opgaver, men også tilstrækkeligt små til at bevare fleksibiliteten i forhold til kundeønsker og opgaver. Vi besidder en god gammeldags faglig stolthed og et moderne syn på kvalitet og service. Det gør, at vores løsninger er nogle, vi kan være stolte af.”
– Michael Laursen
Historie
Firmaet har eksisteret siden 1936, så det er en mangeårig og stolt tradition, der i dag videreføres.
Michael Laursen er selv udlært i Harridslev Smede og maskinforretning, og mens han uddannede sig til VVS og Energiteknikker tog han sine autorisationer til Gas og kloakmester.
I 2007 valgte Michael at blive selvstændig. Han bevarede tilknytningen til Harridslev Smede og maskinforretning, og da han to år senere blev tilbudt at købe virksomheden, tog han gladelig imod.
Der blev efter endnu et par år brug for bedre faciliteter og mere plads. I November 2011 flyttede virksomheden derfor til det nybyggede 600 m2 værksted med tilhørende kontorfaciliteter på adressen Dr. Madsensvej 10, Harridslev, 8930 Randers NØ.
I 2012 blev virksomheden omdannet til et A/S.
